Ruko's Combi og Garant serie er godkendt i højeste sikkerhedsklasse og bør anvendes, hvor sikkerheden prioriteres højt.

Cylinderen i både Combi og Garant systemerne er boresikrede, og låsens seks stifter og sidekode gør den umulig at dirke op. Systemerne er desuden patenterede, der garanterer, at nøglerne ikke kan piratkopieres i patentets løbetid.
Ruko's låse og nøgler er designet, så den samme nøgle kan bruges til alle boligens døre, vinduer og sågar postkassen. For virksomheder gør Combi systemet det endda muligt at kombinere låse i forskellige sikringsklasser, uden at medarbejderne behøver mere end én nøgle.
Foruden selve cylinderen består en godkendt lås af en række produkter som langskilte, låsekasser og rigelstykker, der skal installeres korrekt, før låsen fungerer optimalt og kan placeres i den rette sikringsklasse.