En låsespray giver din lås nyt liv og holder frosten – og tyven – fra døren
Vinteren igennem har låsen været udsat for kulde, sne og fugt, og det kan give problemer med frosne låse og knækkede nøgler. En lås er nemlig ikke upåvirket af vejret og har brug for pleje og vedligeholdelse året rundt for at kunne modstå vinterens strabadser. Derfor har Ruko A/S udviklet Ruko Låsespray til Ruko cylindre, som forlænger låsens levetid og funktion.
Vælg det rette middel
Ruko Låsespray er miljøgodkendt og udviklet specielt til smøring og rensning af cylindre og finmekanik. Låsesprayen fedter ikke men giver en beskyttende hinde, der nedsætter slitagen på alle bevægelige dele.
– Ruko Låsespray er udviklet specielt til Ruko cylindre for at sikre den bedste pleje og vedligeholdelse. Et forkert produkt som grafitpulver, olie eller andet fedtstof kan med tiden forringe cylinderens funktion og dermed levetiden, siger marketingchef Ruben Raun fra Ruko A/S og fortsætter:
– Samtidig er Ruko Låsespray hurtigtørrende og binder derfor ikke støv og snavs. Det er desuden frostsikkert og fugtdrivende og beskytter dermed låsen mod rust og korrosion i det våde og kølige danske klima.
Lang levetid
En cylinder, der bruges dagligt, bør smøres ca. hvert halve år. Hængelåse og låsekasser har også godt af låsespray indvendig, mens låsefaller, som er den skrå spærredel i låsen, skal have låsefedt.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt for låsens smækfunktion, at både låsefallen og beslaget i dørkarmen holdes rene og fri for maling. Hvis låsefallerne samtidig smøres let på for- og bagside hvert halve år, er det med til at sikre, at hele låsen fungerer let og problemfrit året rundt.
Download tegning i EPS format
Download Word dokument
Yderligere information:
Marketingchef Ruben Raun, Ruko A/S, telefon 44 54 44 54.