Forside » Pressemeddelelser » Pressearkiv » Gamle låse indbyder tyven
Gode råd


Find din låsesmed


Pressemeddelelser

Seneste nyt
Pressearkiv
E-mail service

Hjælp fra låsesmeden


Spørgsmål og svar


Links - om sikring


Download Center

Gamle låse indbyder tyven

Lokale låsesmede tyverisikrer boliger efter TV Danmarks ’Stop Tyven’ tyve har været på spil i fingerede indbrud rundt omkring i danske villakvarterer
 
Gamle nedslidte låse, usikrede vinduer og terrassedøre, der kan åbnes med et snuptag. Det var rent slaraffenland, da TV Danmarks tyve brød ind i danske parcelhuse i løbet af de 12 Stop Tyven udsendelser, der vises her i efteråret.

Konceptet bag udsendelsen er, at seerne skal have mulighed for at se, hvordan professionelle tyve arbejder og derefter få gode råd til tyverisikring af boligen fra lokale låsesmede og Det Kriminalpræventive Råd. I modsætning til de tusindvis af danskere, der uvidende er ofre for indbrud i hjemmet, er husejerne i programmet fuldt vidende om, at tyven bryder ind i huset, og følger med i en monitorvogn udenfor. Stop tyven giver husejerne god indsigt i, hvor godt eller dårligt tyverisikret deres hus er, og de får gennemtyverisikret huset fra kælder til kvist med højsikkkerheds Rukolåse, efter tyvene er væk.

Gamle låse kan brækkes op med rød pølse!
Det var kendetegnende for de huse, tyvene brød ind i, at de havde forældede fem-stiftede låse, som er nemme at bryde op, og en manglende sikring af vinduer, terrassedøre og værktøjsskure.

Selvom låsesmede over hele landet er vant til at komme ud til huse med dårlig sikring, var det alligevel lidt overraskende, at så mange af boligerne havde fem-stiftede låse, der var 20-25 år gamle. Som en af de medvirkende låsesmede sagde, kan man nærmest brække en sådan lås op med en rød pølse! En anden klassiker var det ulåste nøgleskab, mange familier har i entreen, hvor alle husets nøgler er samlet. For hvad nytter det at have fornuftige låse på døre og vinduer, hvis man dernæst serverer tyven nøglerne på et fad! Et godt eksempel på dette var i Holstebro, hvor tyven stjal garage- og motorcyklenøglen i nøgleskabet og stak af med tyvekosterne på familiens Harley Davidson.

Gode råd om sikring
Selvom det umiddelbart kan virke som en stor mundfuld at tyverisikre sin bolig, er der dog nogle enkle og effektiv råd til at holde tyven ude. Dem kan seerne bl.a. læse mere om på låsesmedenes egen sikringshjemmeside www.sikringssiden.dk. Det gælder bl.a. om at huske:
- To låse på hoveddøren, der reducerer tyvens mulighed for at komme ind. Den ene lås skal endvidere kunne aflåses med nøgle indvendig og udvendig for at hindre tyven i at bruge hoveddøren som flugtvej.
- At nøgler med et rundt hoved kendetegner forældede låsesystemer. I stedet bør man vælge et 6-stiftet låsesystem som fx Ruko Garant, der er kendetegnet ved det trapezformede nøglehoved.
- At udskifte eller få omkodet låse ved boligskift, da man aldrig ved hvor mange nøgler, der er i omløb.
- At et låsesystem som fx Ruko Garant10 benytter samme nøgle til alle låse i døre, vinduer, udhuse, sommerhus og sågar postkassen.

TV Danmark viser den første ’Stop tyven’ udsendelse på torsdag den 16. september.

For de enkelte låsesmedes oplevelser klik her



Forældede låse kendetegnet ved det runde nøglehoved udgør stadigvæk den grundlæggende indbrudssikring i mange boliger. Nye stærkere låse kan kendes på det trapezformede nøglehoved.