Da TV Danmarks indbrudstyve var på besøg i Holme Olstrup, var Næstved Låseservice med på sidelinjen og gav gode råd til bedre indbrudssikring. Låsesmed Johnny Christensen fortæller:
”Den garvede tyv brød ind i huset ved at anvende et brækhjem fra familiens eget skur i carporten. Det sker meget tit, at tyven anvender boligens egne redskaber til at komme ind i huset med. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at boligens værktøj er forsvarligt låst inde. Derfor sikrede vi carporten efterfølgende med en Ruko hængelås med sikkerhedsbeslag, som man ikke kan klippe op med en boltsaks.”
Gamle slidte låse
”Generelt var huset sikringsniveau lidt over det normale niveau. Mange huse har de gamle fem-stiftslåse, som jeg plejer at sige, er så lette at brække op, at man blot kan bruge en rød pølse! Dørene i dette hus var imidlertid sikrede med seks-stiftede låse, som er sværere for tyven at bryde op, siger Johnny Kristensen og fortsætter:
” Det Kriminalpræventive Råd mente dog ikke, at de seks-stiftede låse på hoveddøren og bryggersdøren var helt nok. Derfor installerede vi Ruko suppleringslåse med nøglebetjening fra begge sider på begge døre, så tyven også skal bruge en nøgle for at komme ud af døren. Vi oplever, at det har en stor præventiv effekt at have to låse på døren. Ofte gider tyven nemlig ikke have besværet med at dirke to låse op, og går derfor videre til naboen. På terrassedøren, som tyven ofte anvender som flugtvej, monterede vi endvidere en Ruko cylinderlås for at forhindre, at tyven bruger den som flugtvej.”
Læs mere om Næstved Låseservice på www.laase-service.dk