Efterårsferien er en god lejlighed til at tjekke låsene til fritidshus og sikre sommerudstyr, både mv., der sættes væk og låses af for vinteren
Efterårsferien er over os, havemøbler sættes ind og sommerhus, båd og fritidsudstyr gøres klar til overvintring. Midt i travlheden er det dog de færreste, der tjekker de låse, som skal sørge for en sikker overvintring.
Låsesmede landet over mærker en stigende fokus på, at boligen skal sikres bedre. De gamle femstiftede låse skiftes flittigt ud med godkendte højsikkerhedslåse som bl.a. Ruko Garant 10, efter at medierne de seneste måneder har haft fokus på indbrud med bankenøgler.
Tyvetækkelige fritidshuse
Låsesmedene opfordrer nu husejere til også at kaste et blik på låsene på fritidshuset og -udstyr. Fritidshuset er efterhånden ligeså veludstyret som hjemmet med anlæg og TV, kvalitetsmøbler og designerlamper mv. Til gengæld investerer færre i gode låse, og det nyder indbrudstyvene godt af.
Udover selve fritidshuset er separate bygninger som skur og garage oversete på trods af, at de både gemmer på mængder af sommer- og fritidsudstyr samt værdifuldt værktøj, der samtidig gør tyvens visit lettere.
Låsesmedene anbefaler, at man anskaffer sig låse med den samme højsikkerhedscylinder som fx Ruko Garant 10 til fritidshuset, udhuse mv., som man har i boligen. De forebygger effektivt mod indbrud og låsene kan omstilles så samme nøgle passer til både bolig og fritidshus. Det øger både brugervenligheden samt sikkerheden, idet man ikke skal holde styr på et hav af nøgler, der let bliver væk.
Vælg hængelåse til formålet
Hængelåse er fx velegnet til sikring af båden, skuret mv. Men også her er det en god idé at gøre sig klart, hvor og hvad låsen skal bruges til.
I hængelåsen er det både selve låsen og bøjlens styrke, der afgør, hvor modstandsdygtig
den er over for indbrudsforsøg. Således er både stålkvalitet og størrelse på låsen
afgørende for sikkerheden.
Derudover er der forskel på hængelåsens modstandsdygtighed over for vind og vejr. Til udendørs brug eller i maritime miljøer sikrer rustbeskyttede hængelåse, at både lås og bøjlen ikke korroderer, og dermed gør indbrud til en leg for de uønskede gæster.
Let at gå til
For at gøre det let at gå til fritidshuset tilbyder Ruko bl.a. et komplet sæt med dør-, postkasse- og hængelåse i Garant 10-systemet. Låsesmeden kan omstille Garant 10 låsen, så den kan åbnes med samme nøgle som boligen mod forevisning af det sikkerhedskort, som også forebygger ulovlig kopiering af nøglerne.
Gode råd om låsesikkerhed
• Vælg altid højsikkerhedslåse som fx Ruko Garant 10 til yderdøre,gerne den samme til bolig, fritidshus, båd mv.
• Smør låsene inden vinteren med fx Ruko Låsespray
• Udskift dine låse hvert 10. år
• Skift låse, når du flytter i ny bolig eller fritidshus
• Tjek også låsene i nybyggeri - det er ofte et af de områder, der spares på