Forside » Pressemeddelelser » Pressearkiv » 4 indbrud i timen
Gode råd


Find din låsesmed


Pressemeddelelser

Seneste nyt
Pressearkiv
E-mail service

Hjælp fra låsesmeden


Spørgsmål og svar


Links - om sikring


Download Center

4 indbrud i timen

Antallet af indbrud i private boliger steg i 2006 og således var der mere end fire indbrud i timen. Forældede låse på dørene er en af de store syndere, og derfor er det en god idé med et forårstjek af boligens låse

Efter en periode med et faldende antal indbrud i private boliger i Danmark, er antallet atter stigende. Således blev der begået ét indbrud hvert kvarter i 2006, og det er den faste bopæl, der har været mest udsat. 

Politiets indbrudsstatistikker viser nemlig, at der var en stigning på hele 6,1 procent for indbrud i villaer sidste år. Samtidig er antallet af indbrud i lejligheder også steget i forhold til året før med hele 5,6 procent og befinder sig nu på det højeste niveau nogensinde.

Giv låsene et forårstjek
Spørger man de professionelle låsesmede, er et par af de vigtigste årsager til stigningen i indbrud forældede låse og mange værdier der let kan afsættes, som bl.a. fladskærme, designmøbler mv.

En af de store syndere er gamle låse, der er kendetegnet ved nøgler med et rundt hoved. To ud af tre boliger har stadigvæk disse forældede låse som eneste lås – en lås, der i dag kun anbefales til postkasser og indvendig aflåsning. Tid er en vigtig faktor for indbrudstyve, og langt de fleste gange vælger tyvene at gå videre til næste sted, hvis de kan se, at låsene vil volde for meget besvær.

Det er en god idé at boligejere giver indbrudssikringen og specielt låsene et forårstjek. Som grundlæggende sikring af boligen bør alle yderdøre og vinduer forsynes med højsikkerhedslåse, som fx Ruko Garant10, der både er bore- og dirkesikker, og godkendt i højeste sikringsklasse. Samtidig er Ruko Garant10 patenteret og kan derfor ikke kopieres lovligt uden forevisning af sikkerhedskort.

Når bopælen skal rustes mod indbrudstyvenes hærgen, er det altid en god idé at vælge en lokal autoriseret låsesmed. Det betyder nemlig, at man får nogle låseprodukter, der kan serviceres lokalt. Hvis tyven er på spil, kan skader udbedres hurtigt og låse omkodes inden for 24 timer.

For at kunne tilbyde en god og hurtig service er landets låsesmede gået sammen om en hjemmeside med gode råd om sikring på adressen www.sikringssiden.dk. Med blot få klik kan du give boligen et effektivt låsetjek.

 



Der bliver begået et indbrud hvert kvarter i private boliger og påsken er højsæson.

Tænk som en tyv

Tjek din nøgle

Indbrudsstatistikker for private boliger